Hvad er en hælspore egentlig?

En hælspore (plantar fasciitis) er en overbelastning af trædepuden under hælbenet, der udspringer fra hælen og breder sig vifteformet ud under fodbuen og frem mod tæernes grundled. En hælspore opleves i nogle tilfælde som ømhed i hælen og i andre tilfælde kan der være tale om jagende smerter.

Hvordan foregår hælspore behandling normalt?

Traditionelt har behandling af hælspore været temmelig begrænsede, dvs. aflastning og anti-inflammatorisk medicin, eller blokade, er den mest almindelige hælspore behandling. Tilstanden kan behandles med f.eks. et indlæg, hvor der er lavet et hul lige under hælen, der aflaster hælballen, dog tager det som regel ca. 3-5 måneder, inden smerten er væk.

De gode nyheder om behandling af hælspore …

MuskelKlinikkens unikke behandlingsmetode får løst mere end 70% af de hælsporer, vi har behandlet, indenfor to måneder. Desværre er det ikke nogen “mirakelkur”, men brugt sammen med aflastningsproceduren skal vi nok få dig op på benene igen!

Hælspore behandling: 8-12 gange, over en 4-8 uger periode, med laser (LLLT). Foruden laserbehandlingen er der instruktion i udstrækningsøvelser samt optrapning af foden.

Hvad betyder plantar fasciitis?

Fasciitis plantaris er det latinske udtryk for det man på dansk kalder svangsenebetændelse, som kan give smerter i svang og hælen. Udtrykket bliver brugt tit når der er tale om hælspore behandling. (Læs mere på Wikipedia)

Smerter i hælen – årsagen til hælspore

Svangsenen er en del af det elastiske system, der absorberer stød, når vi træder ned på foden, hvor en overbelastning kan udløse en betændelsesreaktion i trædepuden og giver smerter i hælen.

Trædepuden er opbygget i små celler som f.eks. i en bikube, hvor fedtet i de enkelte celler afbalancerer hinanden, når der kommer tryk ovenfra ved belastning. Bliver væggene imellem cellerne overbelastet, presses fedtet ud til siderne, som resulterer i, at der ikke længere er nok fedt til at beskytte huden og den underliggende knogle, som så forårsager ømhed eller smerte.

Der kan være flere grunde til sådan en overbelastning af hælballen, f.eks.:

  • Sko uden ordentlig stødabsorbering kan være skyld i hælspore. Sportsfolk især som f.eks. løbere eller mennesker, der går og står meget på jobbet har brug for sko med god stødabsorbering for at aflaste hælene.
  • Hvis man er overvægtig forøges belastningen på hælen i gangafviklingen, hvor hælen skal tage imod kraftigere stød pga. den ekstra vægt. Man oplever ikke hælspore under ca. 35-års-alderen dog har den stødabsorberende fedtpude, der sidder under hælen en tendens til at skrumpe med alderen, som kan forøge belastningen på senepladen.
  • Mennesker med hulfod, platfod, eller en nedsunken forfod, ses hyppigere til hælspore behandling, fordi en fejlstilling i foden rykker ved fodens balance.


Yderligere belastninger af din hæl kan også resultere i flere små overrivninger af senens proteintråde i dine fødder og dermed fastholde den inflammatoriske proces over en længere tid med hælsporen.

BEMÆRK: Det giver, som regel, langvarige problemer med skader, der er opstået på sener og ledbånd, da senevæv er en af de vævstyper i din krop, der bruger længst tid på at hele.

Har du ondt eller smerter i hælen eller en hælspore du gerne vil af med er nøgleordet massiv aflastning. Hælsporer vil under alle omstændigheder brænde ud af sig selv, men det kan let tage op til et par år, hvis det ikke bliver behandlet.