Det er med stor glæde vi kan præsentere vores nye medarbejder Henrik Madsen som vores nye manuel behandler. Læs mere om Henrik nedenfor:
Jeg er Henrik Madsen, 37år og manuel behandler i Muskelklinikken.
Som tidligere professionel fodboldspiller gennem 18år har sporten fyldt det meste af mit liv. I sommeren 2019 valgte jeg at stoppe min karriere. Jeg nåede at spille ca. 90 Superliga kampe og 390 divisions kampe. Med et langt fodboldliv på højeste niveau herhjemme, har jeg haft mange store og gode oplevelser.
Undervejs i min karriere har jeg fået en masse viden om kroppen, herunder skader, kost og restitution med i bagagen, hvilket var begrundelsen for mit valg om at uddanne mig som behandler.
Det er min overbevisning at sportslig succes bedst opnås ved hårdt arbejde og mental sundhed.
Balancen mellem krop og sind er vigtig og det at lytte og være opmærksom på de signaler kroppen giver, gjorde bl.a. at jeg igennem min karriere undgik alt for mange besværlige skader.
Jeg blev selv rigtig god til at vurdere om de signaler min krop sendte ved hård træning “bare” var træningsømhed eller om det egentlig var smerter, som krævede aflastning, ro og evt. behandling.
Et andet stort fokus har været skadesforebyggende træning og behandling. Forbyggelse er meget vigtigt for at nå toppen, hvis man spiller/træner og skal præstere uge efter uge går det ikke at være skadet.
Under hele min aktive karriere, valgte jeg at være tilknyttet en behandler, som hjalp mig med forbyggelse og holde skader for døren.
Jeg håber at de erfaringer jeg har gjort mig vil kunne bruges til at hjælpe andre med at opnå deres sportslige succes i samarbejde med Muskelklinikken.
Bestil din tid hos os med det samme, nemt og bekvemt med vores sikret online booking system.